Kender det sikkert godt… du skal holde fødselsdagsfest, bryllup eller konfirmation og har egentlig ikke tænkt dig den traditionelle suppe-steg-og-is musik. Men så siger nogle i familien, at de har skrevet en sang – og så er du jo næsten tvunget til det!
Men bare rolig, her er 10 tips til, hvordan du vælger den helt rigtige festmusik.

At vælge den rigtige festmusiker er noget af en udfordring! Især hvis du ikke har nogen præferencer, dvs. hvis du ikke allerede kender en god festmusiker.

Martin Bengaard fra www.danskfestmusik.dk er selv festmusiker og giver her 10 tips til, hvordan du kan finder den helt rigtige festmusiker.

1. Kontakt dine venner og bekendte. Hvis du har været til en fest indenfor de seneste par år og hørte en festmusiker, som du syntes om, så kontakt værterne og få nummeret.

2. Google en festmusiker. Gå ind på Google og søg efter festmusik (og evt. dit område, f.eks. festmusik sjælland, festmusik fyn eller festmusik jylland). Find en lokal musiker og tag kontakt til vedkommende.

3. Brug hjemmesiden. Find en festmusik som har en hjemmeside, for så har du mulighed for at læse og evt. høre lidt mere til vedkommende.

4. De fire R’er: Repertoire, Referencer, Rolle og Rimelighed.
Repertoire: Se om repertoiret lever op til dine forventninger – altså dét du gerne vil høre til din fest. Du kan sammenligne det med det, som du ville sætte på dit stereoanlæg.
Referencer: Se hvor mange referencer vedkommende har – og tag det alligevel med et gran salt. Hvis du kan se nogle firmaer, så tag evt. kontakt til firmaerne for at høre om deres erfaringer.
Rolle: Hvilken rolle skal festmusikeren indtage til din fest? Skal han/hun være den ledende og føre an på skålesange og vittigheder? Eller skal vedkommende holde sig i baggrunden?
Rimelighed: Med dette menes pris!! Hvad er rimeligt – hvad vil du give?

5. Find et par festmusikere i området (så slipper du ofte for et transport tillæg) og ring til dem. For det bedste indtryk får du nemlig ved at snakke med dem. Føl dig frem og find en musiker, som du føler dig tryg ved.

6. Sørg for at få afstemt dine forventninger! Fortæl hvad du forventer af festmusikeren, hvilke numre der skal spilles, hvordan lydniveauet skal være, hvilke gæster der kommer etc. Så har musikeren nemlig meget bedre mulighed for at indfri dine forventninger.

7. Send sangene til musikeren. Det værste for en festmusiker er, hvis der kommer en festsang på en melodi som vedkommende ikke kender. Derfor er det en rigtig god idé, at skrive musikerens emailadresse i invitationen og bede gæsterne sende en email med den sang, som de har skrevet en sang på. Så er der ingen undskyldning for ikke at kunne spille til sangen.

8. Aftal hvornår I går til bords. Dette er godt nok ét af festmusikerens hemmelig tricks, som helst ikke må afsløres. For ofte booker man musikeren til samme tid som gæsterne kommer. Men den første halve time går jo altid med snak og velkomstdrinks. Derfor kan du få meget mere for pengene ved at aftale at musikken starter, når I går til bords.
Det vil sige, hvis gæsterne er inviteret til kl. 18.00, så aftal at musikeren skal starte kl. 18.30. Så får du nemlig en halv time helt gratis

9. Hav god kontakt med din festmusiker. Allerede når festmusikeren ankommer, er det vigtigt at enten du eller køkkenpersonalet har en god kontakt med vedkommende. En god start skaber altid grobund for et godt arrangement. Få en kort snak om dagens forløb – drik evt. en øl eller en kop kaffe for at ”bryde isen”. Fortæl om dine gæster, dig selv og stedet. Jo mere information festmusikeren har, jo bedre kan han/hun omstille sig.

10. Sørg for at give din festmusiker feedback! Både i løbet af arrangementet og efter. Det er utrolig vigtigt at du fortæller om du synes det er godt eller dårligt. For er der noget du vil have lavet om (lydniveauet, repertoiret eller lign), så er det bedre at få det gjort med det samme i stedet for at brænde inde med det.
Efter arrangementet kan du evt. sende din festmusiker en email med din oplevelse af dagen.

Det var 10 rigtig gode råd. Martin Bengaard fra www.danskfestmusik.dk har mange flere, som du kan læse på hans hjemmeside.
Han er også en god sparringspartner i valget af festmusik – også selvom han ikke skal spille til din fest :)

Det vigtigste er dog, at du sørger for at gemme kontaktoplysningerne på en god musiker – for så kan du nemlig altid anbefale vedkommende til dine venner. Og så slipper du for at skulle bruge flere timer på at lede efter en festmusiker næste gang.

Rigtig god fest.

—————————————————————-

Martin Bengaard har trods sin unge alder (30 år) allerede 12 års erfaring som festmusiker og har underholdt mere end 25.000 festglade gæster igennem årene. Lige fra små arrangementer i folks stuer til store halballer med over 800 gæster.
Han ved, hvad folk elsker at danse til og sørger også for at variere sit repertoire, så det aldrig bliver det samme.
Hvad enten det skal være det klassiske med Elvis, Smokey og Bamse – det nostalgiske med Rick Astley, The Real Thing og Dodo – eller det nyere med Rasmus Seebach, Greenday eller TV2.
Martin spiller til alle fester; bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup, guldbryllup, barnedåb, konfirmation, nonfirmation, fødselsdagsfest, firmafest, byfest, halbal eller hvad det måtte være.
Se meget mere på hjemmeside http://www.danskfestmusik.dk

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Email denne artikel Email denne artikel Print denne artikel Print denne artikel