Samtidig med at priserne på ejerboliger generelt er faldende, er der færre boligsøgende, der har råd til at købe dem. Hvordan hænger det nu sammen?

Huspriserne falder, så derfor skulle man umiddelbart tro, at flere førstegangskøbere ville få nemmere adgang til en ejerbolig, men finanskrisen, der forårsager de faldende priser, har samtidig lagt en kraftig dæmper på bankernes lyst til at udlåne penge til boligkøb, og kravene til huskøbernes økonomi skærpes.

SVÆRT AT LÅNE

Det uafhængige videnscenter Bolius har kortlagt problemstillingen, og er bl.a. nået frem til følgende: for fem år siden, dvs. før finanskrisen, kunne en familie med en årlig indtægt på en million kroner låne til et huskøb i størrelsesordenen 4 millioner kroner, og kunne tilmed låne penge til udbetalingen på huset. Nu, hvor banker og realkreditinstitutter er blevet langt mere forsigtige, kan samme familie kun låne til et hus til 2,5 millioner, og skal selv kunne erlægge 5-10% til udbetalingen. Endvidere kan de blive mødt med krav om arbejdsløshedsforsikringer.

KRAFTIGE PRISFALD

Økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen spår, at de skærpede lånekrav vil presse huspriserne kraftigt nedad i de kommende år, og cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken vurderer, at boligpriserne vil falde med 10 procent både i år og næste år.

Flere artikler af Brian Brandt

Flere nyheder om bygge og industri

Du kan læse mange flere nyheder om boliger, byggeri og industri på websitet Bygge og Industri, hvor der hele tiden kommer nyt om byggesektor og industrisektoren.