Nu er foråret endelig ved at indfinde sig, så det er blevet tid til at købe solbriller til sommeren. Hvis du har prøvet at købe solbriller online før, så har du sikkert lagt mærke til, at de fleste populære mærker og modeller laves med polariserede glas. Prisen for polariserede solbriller er lidt højere end for ikke-polariserede modeller, typisk 300-400 Kr. Men er polarisering pengene værd? Svaret er ubetinget, ja. Her får du 5 gode grunde til at give de ekstra penge for polariserede glas i dine solbriller:

1. Undgå hovedpine

Polarisering er et filter i linsen, som blokerer for reflekteret lys, hvilket betyder, at du ikke behøver at knibe øjnene sammen. Når du er ude hele dagen, evt. ved vandet, hvor der er mange reflektioner, så kan det give hovedpine, hvis du går og kniber øjnene sammen hele tiden. Polarisering forhindrer det problem.

2. Undgå rynker

Med polariserede glas kan dine øjne slappe af, og det betyder, at du har mindre risiko for at udvikle rynker omkring øjnene.

3. Se ordentligt når du kører bil

Polariserde glas er næsten uundværlige når du kører bil. Filteret blokerer genskær fra modkørende bilers kølere, så du kan se ordentligt. Også selve vejen kan give genskær når det er varmt eller hvis der er vandpytter. Desuden undgår du øjentræthed, hvis du skal køre i mange timer.

4. Se igennem vandoverfladen

Hvis du dyrker lystfiskeri er polariserede glas også et must. Vandoverfladen har en masse reflektioner, som forhindrer dig i at se fiskene, som du prøver at fange. Polariseringen fjerner disse reflektioner, så du kan se lige igennem vandoverfladen og dermed få større chance for at få fisken på krogen.

5. Se farveren klarere

Det polariserede filter fjerner alt generende og diffust lys, som skinner i dine øjne og forhinder farverne omkring dig i at træde klart frem. Maui Jim har specialiseret sig i at lave polariserede glas, som er specielt skabt til at opleve naturens smukke farver på Hawaii på bedste vis - men effekten er nu lige så god på Fanø eller ved Skagen.

Tags:, , ,