Vil du gerne lave et foredrag, men mangler en foredragsholder? I det tilfælde, så kan du enten kontakte foredragsholderen direkte eller booke ham via et bureau med speciale i foredrag.

Er der en stor event på trapperne, så er en af de klassiske måder at fylde programmet ud med et eksternt foredrag. Imidlertid kan det nogle gange være svært at finde en foredragsholder. Hvem kunne være interessant? Hvor meget koster de? Og har de overhovedet tid? Alle disse spørgsmål stiller man sig som regel, hvis man er ansvarlig for at arrangere foredraget til en event.

I dette korte indlæg vil jeg fortælle mere om, hvor jeg vil anbefale, at du kigger hen i din søgen efter en kompetent, spændende og ikke mindst underholdende foredragsholder.

Book et foredrag direkte hos foredragsholderen
Den ubureaukratiske metode er at booke foredraget direkte hos foredragsholderen, enten telefonisk eller via email. Husk i samme forbindelse at spørge ham om en eventuel pris.

Fordelen ved denne metode synes jeg er, at du meget hurtigt vil få at vide, om du kan få fat på din foretrukne foredragsholder på den givne dato. Dog er ulempen ved denne metode også, at der ikke er så mange andre foredragsholdere at vælge imellem.

Book et foredrag via et bureau
Et godt alternativ til at booke direkte hos foredragsholderen synes jeg er at gå igennem et bureau. Der er i denne forbindelse mange bureauer i Danmark, som fungerer som agenter for en lang række foredragsholdere. Inde på disse bureauers hjemmeside vil du kunne se alle de foredragsholdere, som de har til rådighed, hvorefter du vælge og vrage mellem de forskellige kandidater.

Denne metode synes jeg er rigtig god netop fordi, at valgmulighederne er langt større, end hvis du går direkte til foredragsholderen. Dog vil jeg også nævne, at prisen hos disse bureauer muligvis går en tand op, fordi bureauerne selvsagt skal betales en kommission af foredragsholderen for at facilitere kontakten til kunden.

Book dit foredrag i god tid
Endelig vil jeg gerne minde dig om, at du skal huske at booke dit foredrag i så god tid som mulig. Mange foredragsholdere er meget travle, og det er ikke unormalt, at deres kalender er fyldt op mange måneder frem i tiden. Sørg derfor for at starte din søgen efter en spændende og underholde foredragsholder lige så snart, at du kender den eksakte dato for din event.

Flere artikler af kira

Tags:,