At udføre en grundig hovedrengøring på trappeopgange er en ordentlig omgang, med arbejde i skæve stillinger. Det kan jo selvklart ses på prisen på arbejdet. Der er en del der synes at prisen kan virke lidt høj, men de skal tænke på at en rimelig stor part af arbejdet forgår i knælende og eller sammenkrummede stillinger. Det er ikke de mest behagelige arbejdsstillinger. Sådan at sidde på hug i den halve dag tager sin mand! Der ud over så er arbejdet hårdt ved ens hænder; især fingerspidser som man hele tiden kommer til at ramme ind i alt muligt når man skal ud i alle hjørner.

 

Trappeopgangs hovedrengøring vil som regel bestå af følgende:
Lofter og væggge fejes ned med kost/støvkost
Alle vandrette flader, kanter, ballustre, vindueskarme og det der ligner støves også af.
Vægge vaskes og pletrenses.
Alt træværk incl. folks indgangsdøre afvaskes. De fleste mener at dørene burde hver beboer selv ordne i den daglige rengøring; men erfaringes siger bare at det gør de altså ikke!
Trædeflader skurer vi op og linoleum vil få minimum to gange polish. Er der trapper af sten vil vi tilbyde og anbefale at de får en gang stenolie. Det er der ikke alle der tager i mod; trapperne vil være MEGET glatte i det døgn som olien skal sidde før vi kan vaske overskydende olie af.

 

Hvornår bør hovedrengøringen så udføres og hos hvem kan vi tilbyde servicen?
For at starte bagvendt så udfører vi hos Marki Ejendomsservice hovedrengøring på alle trappeopgange indenfor vores “geografiske område” der er hele storkøbenhavnsområdet (og selvfølgelig også Frederiksberg!). Alle der i det område der ønsker en flottere og renere trappeopgang vil kunne drage nytte af vores service. Det betyder også at ejendomme der ikke i forvejen er vores kunder udfører vi gladeligt hovedrengøring på.
Rengøringen udføres selvfølgelig grundigt, men med løs hånd hvor der er løs maling. Vi kommer dog for at vaske ned ikke flå maling ned. Det giver selvklart pletter omkring den løse maling (som der uværeligt vil være på lidt ældre opgange) som ikke er helt rengjorte. Det kan og vil vi ikke gøre noget ved.
Hvornår skal den rengøring så udføres?
Der er skiftende meninger om hvornår der skal gøres hovedrent, personligt ville jeg fortrække at det bliver i det sene forår, efter vinterrens sne, slud og sjask og efter den værste gang forårsregn. Så vil du have mange måneder hvor trappeopgangene kan fremstå skinnende inden de “sjaskes” til igen.

 

Tags:, ,