Mange vil nok være enige i, at vi er meget tilbøjelige til at ligge mærke til andre menneskers tænder. De ses i forbindelse med tale, latter og smil, nogle af de aktiviteter som vi holder meget af i forbindelse med samvær med andre. Derfor er det også dejligt, at lægevidenskaben kan gøre meget for, at vi kan bevare vores tænder hele livet i gennem, på trods af forskellige skavanker. Implantater spiller en stor rolle i denne sammenhæng.

Efterhånden som man bliver ældre vil det være helt naturligt, at ens tænder bliver udsat for forskellige komplikationer. Det kan være paradentose, huller eller noget helt andet. Med tiden kan det være nødvendigt at få fjernet nogle tænder og installeret implantater. Det kan også være, at man kommer ud for en ulykke, hvor man simpelthen slår en eller flere tænder ud. I sådanne tilfælde er det ofte ikke muligt at få sine tænder tilbage, hvis man ikke gør brug af implantater. Der er altså ikke nogen tvivl om, at disse hjælpemidler er brugbare i mange situationer, så lad os behandle dem lidt nærmere.

Implanter – kunstige tandrødder

Det kan lyde lidt vildt, at man kan fremstille kunstige tandrødder. Ikke desto mindre er det dét, som implantater i virkeligheden er. Disse små anordninger bliver for det meste fremstillet i titanium, da købeknoglen er meget modtagelig overfor at optage metallet som en del af kroppen. På den måde bliver implantatet over tid indlemmet i kroppen som en kunstig kropsdel indtil det sidder fuldstændig urokkeligt fast.

Det smarte ved implantater i forhold til tidligere behandlingsformer er, at man med disse kan fokusere på det sted, hvor der mangler en tand, i stedet for også at skulle gøre brug af nabotænderne. Før tiden kunne der være mange komplikationer forbundet med at skulle erstatte en tand, i dag er der stort set ingen, der er værd at nævne. Det kortvarige ubehag man kan opleve vil helt klart blive opvejet af den glæde man oplever ved at få sit smil igen.

Behandling med implantater

Som nævnt fastgøres implantater simpelthen til kæbeknoglen. Herefter kan man så sætte proteser fast på implantaterne ved hjælp af forskellige låsemekanismer. Behandlingen kan bruges til fortænder såvel som hjørnetænder og kindtænder. Og mulighederne er rigtig mange med implantater. I nogle tilfælde kan det være oplagt at skrue en bro fast på implantaterne, hvis patienten har mistet flere tænder ved siden af hinanden. I andre tilfælde kan det bare være en enkelt protese af porcelæn, guld eller sølv, der skal fastgøres til implantatet i kæben.

En anden behandlingsform er fastgøring af en helprotese med trykløse til implantater, en såkaldt tryklåsprotese. Nogle helproteser kan godt medføre ubehag for patienten, fordi den kan komme til at sidde lidt løst og gøre tygning af mad besværligt. Med to implantater kan helprotesen fastgøres til disse, så den sidder, hvor den skal, uden at irritere patienten. Denne løsning har også givet mange mennesker deres tænder tilbage, så at sige, og gjort deres hverdag lettere.

Behandling med implantater er overordnet set vigtig af flere grunde. Først og fremmest af praktiske årsager, da vi jo nok gerne vil have alle vores tænder i munden som vi altid har haft. Men det er også meget vigtigt, at man kan få rettet op på komplikationer ved ens tænder, så man ikke skal gå over have lavt selvværd over dem og være pinlig over at smile og snakke med andre. Det er forfærdeligt, hvis et menneskes tandsæt forhindrer det i at folde sig ud i samspil med andre. Derfor er implantater så dejlig en opfindelse, for de er i rigtig mange situationer den eneste rigtige løsning og samtidigt den bedste!

Flere artikler af kira

Tags:, , ,