Når studerende skal bo billigt

En del af Generelle Artikler | Skrevet af Forfatteren

Hvert eneste år i juli, august og september er der store problemer for de mange nye studerende der skal finde et sted at bo. Det er en evig kamp at finde de gode lejligheder som samtidig er mulige at betale når man er på SU og hvis man har brug for en bolig i en af de store byer i Danmark, så skal man enten være umådelig heldig eller alternativt skal man kende nogen der kender nogen. Nedenfor har vi listet 3 typer boliger som kan være oplagte muligheder for en studerende.

Find en leje lejlighed

De fleste leder efter en leje lejlighed og derfor er dette også den type bolig der er sværest at finde. Der findes mange billige andelsboliger på markedet, men fordi udbuddet af lejeboliger er så begrænset og fordi en lejebolig i modsætning til en andelsbolig ikke kræver at du køber noget, så bliver mange lejere boende i mange år. Nogle mennesker flytter ind i en lejlighed når de starter med at studere og bliver boende i både 10, 20 og 30 år. Det er ikke underligt, at antallet af mulige lejemål er meget småt.

Billige andelsboliger

Har du mulighed for at investere lidt penge eller måske låne lidt penge du kan investere, så er der til gengæld masser af billige andelsboliger på markedet og specielt efter den seneste finansielle krise er det blevet et ”købers marked”. Mange vil gerne ud af deres andelsboliger, men har svært ved at få dem solgt.

Udfordringen for en studerende ligger her i at skaffe pengene til at betale for andelen. Du kan finde boliger hvor der måske kun skal lægges 100.000 kroner, men hvis banken kun vil låne dem ud til en høj rente, så kan det stadig være svært at betale på en SU da der også skal betales fællesudgifter, mad, tøj og hvad der nu ellers skal bruges penge på. De fleste studerende der bor i en andelsbolig er derfor nødt til at tage et job ved siden af deres studier for at få det til at hænge sammen økonomisk.

Almennyttige boliger

Den sidste oplagte mulighed er, at komme ind i en almennyttig bolig. Det gode er, at du ofte får rigtigt meget for pengene og i mange tilfælde også kommer til at bo i et dejligt område. Udfordringen er, at du gerne skal have været skrevet op på ventelister i både 10 og 20 år for at komme i betragtning. Er du ikke så heldig, at dine forældre skrev dig op da du blev født, så er dine muligheder for at få sådan en billig og attraktiv bolig meget begrænset. Der findes nogle enkelte almennyttige boligforeninger hvor der er meget korte ventelister, men det er sjældent i et af de områder hvor man har lyst til at bo.

Flere artikler af Forfatteren

Tags:,

Email denne artikel Email denne artikel Print denne artikel Print denne artikel