Tank mobilen op i Frankrig

En del af Generelle Artikler | Skrevet af camillad

Da jeg boede i Paris som praktikant, havde jeg en ret god telefonordning med min fastnet telefon i lejligheden. Jeg var ret imponeret over muligheden for at ringe gratis til en lang række lande herunder selvfølgelig Danmark, men også USA var en del af pakken. Jeg benyttede i stor stil, at jeg kunne ringe gratis hjem og husker også det belejlige i at kunne ringe til min veninde, der på samme tidspunkt var i praktik i Chicago.

Min mobile løsning var i form af et fransk taletidskort, hvilket ikke gjorde så meget da jeg var vant til taletidskort fra Danmark. Priserne på taletid lignede de danske, men hvor jeg er vant til at kunne tanke op på nettet – typisk via et direkte link på hjemmesiden til tank op mobil, kunne jeg udelukkende købe taletiden i den lokale Tabac. Det lyder måske umiddelbart ganske romantisk, og det var det da også selvom min Tabac blev kørt af en kinesisk familie, der talte en anelse bedre fransk end jeg selv, men med en accent der altså – som jeg i hvert fald bilder mig ind - også var svær at forstå for andre end mig. Men i praksis betød det, at jeg som en anden lokal kom jævnligt dernede sammen med ældre franskmænd, der primært var der for at købe lottokuponer, cigaretter og se hestevæddeløb på tv.

Den lokale stemning forsvandt dog brat da jeg med en plan om ikke at skulle forbi helt så ofte valgte at købe taletid for 50 euro (hvilket var en hel del efter praktikantlønningsstandarder). Jeg fik nemlig taletid til et forkert teleselskab.

Når man køber taletid på den måde får man bare en kvittering med et telefonnummer og en kode på, som man indtaster efter opringning til det pågældende nummer på kvitteringen. Det var derfor først da jeg kom op i min lejlighed, at jeg opdagede det var forkert. Jeg skyndte mig tilbage, men da jeg jo havde forladt butikken kunne de ikke tjekke at jeg ikke allerede havde anvendt koden. Det er ret svært at udtrykke sin frustration når man ikke kan formulere meget mere end ”c’est tellement bizarre” og fnyse med lyd på, så jeg var meget indebrændt.

Vi fik dog på tegnsprog aftalt, at jeg skulle lægge kuponen i butikken og vente til at den blev solgt. Jeg tænkte, at det helt sikkert ville blive noget rod og at jeg godt kunne vinke farvel til de 50 euro. Men efter fire dage ringede de til mig fra Tabac’en og fortalte at nu var den solgt. Så kunne jeg få mine 50 euro tilbage, historien endte godt og jeg blev meget bedre til fransk!

Tags:,