Boligindretning på budget

En del af Bolig | Skrevet af Esme

 

Hvis du er ung og på SU, eller på anden vis ikke har så mange penge, kan det være svær at få penge til at indrette boligen lækkert. Mange af de inspirationssider man finder på nettet har billeder af flotte designermøbler, og det er de færreste af os der har råd til det. Hvordan får du så råd til at indrette din bolig, netop som du har lyst til, på et lille budget?

Det er vigtigt at du beslutter dig for, hvilke ting du gerne vil have inden du går i gang med at købe. Bolig indretning på budget bliver svært hvis du ombestemmer dig halvvejs, og derfor stå med nogle måske lidt dyre møbler, som ikke passer ind i dine planer. Tegn din lejlighed i Paint eller på et stykke papir og prøv dig frem, til du har fundet ud af hvordan du vil indrette din bolig.

Brug genbrugsforretningerne rigtigt meget. Det er ikke sikkert at de lige har det du ønsker, men når man indretter sin bolig på et budget kan der være mange penge at spare, ved at købe brugt. Og der er ikke længere kun ildelugtende tunge grimme møbler at finde i disse forretninger. Mange giver deres udmærkede ting væk til genbrugsforretningerne, fordi de så kommer og henter dem, og man på den måde slipper for at skaffe sig af med dem, når man for eksempel har købt en ny sofa. Bruger man lidt tid, og evt. kommer tilbage til samme forretning kan man finde mange gode skatte.

Supplér så dine brugte loppefund, med billige, men nye møbler fra supermarkeder, de billige boligforretninger osv. På den måde får du et perfekt match af nye og gamle ting du kan indrette din bolig med, der supplerer hinanden, uden at gå på kompromis med dit budget.

Flere artikler af Esme