Sommerhusferie er populær

En del af Fritid | Skrevet af plarsen

Sommerhusferie er en populær ferieform i Danmark. Hvert år drager mange danskere af sted i enten eget eller i et lejet sommerhus for både kortere og længere ferieture. Om sommeren er det nærmest hele konvojer af biler, man kan se drage af sted mod de populære sommerhusområder.

 

Mange populære sommerhusområder

Danmark har en lang række dejlige og populære sommerhusområder. Fra Skagen, Løkken og Blokhus i det nordlige Jylland til Søndervig og Blåvand i det sydvestlige. Også flere af de danske øer er populære mål for en tur i sommerhus. Øer som eksempelvis Samsø, Rømø og Bornholm er meget besøgte. Og sommerhus i Marielyst er bestemt også populært. Og populariteten – specielt blandt de unge – er nok ikke blevet mindre, efter at TV5 har sendt reality-serien ”Kongerne af Marielyst”.

 

Specielt for familier

Det er specielt familier, som benytter sig af en tur i sommerhus i Danmark, når der skal slappes af og holdes ferie. Ofte slår flere familier sig sammen om et større luksus sommerhus med alle moderne bekvemmeligheder, så som sauna, spa og svimmingpool. De fleste sommerhusområder byder da også på mange aktivitetsmuligheder for familierne. Lige fra vandlande, som nok meste benyttes, når vejret ikke er til en strandtur, til minigolf og andre fællesaktiviteter.

 

Mange muligheder

De større sommerhusområder byder på masser af aktiviteter og muligheder for hele familien. Og der er masser af fordele ved at tage en tur i sommerhus, sammenlignet med så mange andre ferieformer.  For blot at nævne nogle få: Der er god plads sammenlignet med f.eks. ferie i campingvogn, telt eller på hotelværelse. Herved har man f.eks. mulighed for at invitere venner og bekendte en tur forbi, uden at pladsen bliver alt for trang. I mange huse, kan man også tage sine kæledyr med. Og så er der med en ferie i sommerhus i det hele taget mulighed for at have flere af sine egne ting med sig, end man har ved mange andre ferieformer.