At bygge sin egen carport kræver øvelse og evner

En del af Guides | Skrevet af Forfatteren

Når man har egen bil, så er der normalt tre forskellige muligheder til at opbevare den derhjemme. Enten står den på gaden, den er placeret i en carport eller den er kørt i garage. Hører du til den første gruppe og vil du gerne have en carport, så er der håb forude. Man kan sagtens bygge sin egen carport (hvis man har pladsen og økonomien til det).

Sørg for en god plan

Inden du overhovedet går i gang, så er det vigtigt, at du har tænkt det hele igennem. Det er en forudsætning, at du har en grund hvor der er plads til at placere en carport, men det er også en forudsætning, at du har fået lov til at bygge den for kommunen og eventuelle andre instanser som har noget at skulle have sagt.

For at kunne få tilladelse, så skal du have en færdig tegning og plan for hvad det er du vil bygge og hvor du vil bygge den.

Sørg også for at have regnet på hvad det vil komme til at koste, da det er umådeligt ærgerligt at blive 80 procent færdig og når trapezpladerne skal monteres, så er du løbet tør for penge og kan ikke komme videre.

Det rigtige værktøj er vigtigt

Hvis det er første gang, at du selv skal bygge noget i træ, så vil det nok være en god ide, at alliere sig med en der har lidt erfaring. Måske har du en ven eller kollega der kan være behjælpelig så du undgår de værste brølere. Har du bygget før, så ved du også, at det rigtige værktøj er meget vigtigt. Billigt værktøj giver ikke kun et dårligere resultat, men det tager også væsentligt længere tid og kræfter at bruge. Har du ikke råd til at købe godt værktøj (det er sjældent billigt), så se om ikke du har mulighed for at enten låne eller leje noget.

Gode materialer til en billig pris

Er det en carport du gerne vil beholde i mange år, så er det også vigtigt, at du ikke sparer på materialerne. Det er let at lade sig friste til at købe det billigste træ, de billigste skruer og discount tagplader, men det vil i sidste ende komme tilbage og ramme dig selv. Carporten ville ikke kun tage sig bedre ud når der er brugt gode materialer, men du undgår også at skulle lave den om fordi noget falder fra hinanden.

Men derfor skal du stadig lede efter tilbud. God kvalitet kommer også på tilbud og når det sker, så er det om at slå til. Med et vågent øje kan du let spare både 20 procent eller mere på den samlede pris.

Overvej professionel hjælp

Kan du allerede i løbet af de første dage mærke, at det ikke skrider frem som du gerne vil have det og at kvaliteten ikke helt lever op til dine krav, så accepter dette og find en professionel der kan hjælpe dig. Du kan sagtens lære og hjælpe vedkommende så du er blevet dygtigere til næste gang.

En simple ting som montering af trapezplader burde ikke volde problemer, men hvis man ikke har prøvet det før, så kan det godt give problemer. En forkert hældning, en dårlig samling og manglende fastgøring kan hurtigt ødelægge hele carporten når blæst og regn sætter ind. Det ville være ærgerligt og det kan undgås ved at få professionel hjælp.

Flere artikler af Forfatteren

Tags:, ,