Når man taler omkring en pavillon, så er det meget forskelligt hvad folk kommer til at tænke på. Derfor kan du heller aldrig antage, at du ved hvad en anden person tænker på når de taler omkring pavilloner. I denne artikel vil vi kigge på de to mest almindelige pavilloner i træ, så du i det mindste har en chance for at gøre et kvalificeret gæt.

Overdækket terrasse

Hvis der er tale om personer med mindre villahaver eller som har en terrasse som de elsker at benytte, så vil det formentlig være den følgende type pavillon de tænker på. Du kender dem sikkert allerede. Kort fortalt er det de overbygninger mange har til deres terrasser. Den har fire hjørner og et tag som ofte er enten mørkeblå eller cremefarvet. Selve skelettet er enten lavet i træ eller i en form for letvægtsmetal.

Kigger du i kataloger fra byggemarkeder, så vil de også se dem kaldt pavilloner til terrasser. De fleste kommer som en del af et set med havebord, stole og så pavillonen. De produceres i serier så stilen og farverne passer sammen. Nogle modeller kan også fås med ”vægge” som kan tages af op på. Det er specielt rart hvis man gerne vil sidde udenfor og spise en dag hvor det blæser. Selv uden at sætte varmekanoner op, så holder væggene på varmen og vil du gerne spise ude i det tidligere forår eller det sene efterår, så er det en god ide, at vælge en model der har tilhørende vægge.

Gammeldags lysthuse

Den anden type pavilloner i træ som folk ofte refererer til, er det man også kalder for et lysthus. Igen findes de i et utal af modeller, størrelser og designs, men fælles for dem alle er, at de altid har vægge og et fast tag. De er i princippet et lille mini hus lavet i træ. De har også gerne vinduer hele vejen rundt så man kan sidde og nyde naturen mens man opholder sig indenfor.

Lysthuse er oftest benyttet af personer som har store haver eller en udsøgt udsigt. Ideen er, at man kan bruge det til at komme lidt væk fra det hele og sidde i lysthuset og fordybe sig i sine egne tanker.

En terrasse pavillon kan normalt købes for et sted mellem 1-3000 kroner, mens en pavillon i form af et lysthus kan løbe op i både 10, 20 og 30 tusind kroner uden problemer.

Udover de ovenstående typer, så findes der også de helt billige hvide plastic pavilloner som gerne benyttes hvis man har udendørs receptioner, familiefester eller andre former for begivenheder hvor man har brug for et hurtigt og billigt test. Kvaliteten er ikke noget særligt da de er produceret i letvægtsmetal og plast, men de er til gengæld både nemme og billige.

Flere artikler af Forfatteren

Tags:, ,