De fleste af os har nok hørt at det der med at lave forretning online - det er simpelthen for nemt. Og ja det er det også - i hvert fald hvis man har forudsætningerne i orden. Ellers risikerer man bare at spendere en masse penge på en masse initiativer, der ikke rigtig fører til noget. Der er flere redskaber man kan bruge fra klassisk markedsførings teori. SWOT analysen og SOSTAC analysen er to af de mest anvendte metoder. Fælles for dem er at de er meget generelle og stort set kan bruges på any given case.

 

SOSTAC

SOSTAC er en sammentrækning af en række analyse begreber, som er gode at have et perifert kendskab til før man kaster sig i lag med en online markedsførings strategi. S står for Situations analyse. Har vi allerede nu et brand som vi vil markedsføre, hvilke styrker og svagheder kendetegner den virksomhed vi vil lancere online. O står for vores målsætning eller ‘objectives’ (da det er en engelsk model). Hvad er vores mål? At få en masse besøgende, konverteringer eller blot at blive anerkendt som et interessant og seriøst medie? S står for strategi. Hvordan når vi vores målsætning? Hvem skal vi ramme for at komme i mål og hvordan kan vi bedst ramme den målgruppe? T står for taktik, og er den mere præcise udformning af strategien. Hvilke redskaber skal vi bruge? Søgeoptimering på google eller YouTube og Facebook? A står for handlingsplan (‘Actions’). Hvordan agerer vi på Facebook hvis det var vores foretrukne medie? Hvordan sørger vi for at vores taktikker kommer til at fungere så optimalt som muligt? C står for control. Her er vi ved evalueringsdelen. Virkede vores handlinger, taktikker og strategier? Var det de rigtige mål vi satte? Denne del er hamrende vigtig for man skal bruge den igen som udgangspunkt, når man påbegynder en ny situationsanalyse.

Flere artikler af Laust

Tags:, , ,