Vælg det rigtige autoværksted

En del af Guides Tips og tricks | Skrevet af Prospect

Trænger bilen til et eftersyn eller skal den repareres? Dette er ofte en ganske stressende og irriterende situation for almindelige bilejere. Især dem, der ikke har det store kendskab til biler selv. Det er nemlig meget svært at vurdere de enkelte værksteder, der udbyder reparation og eftersyn af biler. Hvordan kan man være sikker på, at værkstedet er velkvalificeret, at de udfører et ordentligt stykke arbejde, osv.? Det kan derfor være en ganske besværlig opgave at vurdere et autoværksted. Valget bliver heller ikke nemmere af, at det er en serviceydelse, der er tale om. Serviceydelser er ofte svære at vurdere rent objektivt – selv endda efter et evt. køb. Hvis man ikke har meget forstand på biler, hvordan ved man så, om den reparation, man har fået, overhovedet er god? Derfor følger her en række ting, man kan fokusere på, når man vil være så sikker som muligt i sit valg af autoværksted.

Del af en landsdækkende kæde

Er værkstedet en del af en større professionel kæde af autoværksteder? Hvis det er tilfældet, så er det en god ting for forbrugerne. Det betyder nemlig ofte, at værkstedet opfylder bestemte krav for at være en del af kæden. Dette er ganske sandsynligt et godt tegn, som kan fungere som en garanti for forbrugerne. Udover at fungere som en forbrugergaranti, så betyder medlemskab af en større professionel kæde ofte også, at kæden er landsdækkende. Det betyder, at der er værksteder i hele landet. Dermed er der stor sandsynlighed for at finde et værksted, der ligger tæt ved. Eksempler på landsdækkende kæder af autoværksteder er bl.a. Mekonomen Autoteknik og MekoPartner. Mekonomen har mere end 200 værksteder landet over.

Bruger kun originale reservedele

Bruger værkstedet originale reservedele, eller dele af tilsvarende kvalitet? Det er også en ting, der er værd at undersøge. Originale reservedele er din sikkerhed for, at tingene fungerer og er af en ordentlig kvalitet. Brugen af originale reservedele kan fungere som en ekstra form for forbrugergaranti udover at være en del af en professionel landsdækkende kæde af autoværksteder. Har du desuden garanti på din bil fra fabrikanten, er du sikker på, at denne garanti forbliver intakt, hvis autoværkstedet bruger originale reservedele eller reservedele af tilsvarende, eller bedre, kvalitet.

Fokuser på garantien

Hvilken garanti tilbyder værkstedet? Dette er ofte en rigtig god indikator på værkstedets kvalitet. Et værksted, der ikke leverer en god kvalitet vil højst sandsynligt ikke give en god og lang garanti. Og uanset hvor god værkstedet end må være, så kan der ske fejl, eller man kan være uheldig. Så er uheldet ude, så er det altid godt at have den rigtige garanti. F.eks. så har Mekonomen Autoteknik autoværksteder i og omkring Århus, der alle tilbyder hele 3 års garanti på de reservedele, mekanikerne udskifter.

Tags:, , , , ,