Beslutningen om at bevæge sig fra uforpligtende online flirten og chat til private telefonsamtaler og personlige møder er den afgørende beslutning i enhver internet-romance.

Tilsyneladende er mange mennesker dog villige til at dele deres personlige oplysninger og snakke med en potentiel kæreste relativt hurtigt. Om det så er, fordi de tror på sand kærlighed hver gang, eller fordi de blot ikke ønsker at lade muligheden gå fra sig, kan være svært at eftervise. Men i en nylig be2 bruger-undersøgelse viste det sig, at næsten en fjerdedel af de adspurgte ikke havde noget imod at give deres telefonnummer efter blot at have udvekslet en-to beskeder med same partner. Mere end halvdelen var villige til det efter to-tre online beskeder.

Det skal her indføjes, at entusiasme alene ikke nødvendigvis er vejen til success og mange kærester. Det viste sig nemlig, at en gruppe langtids-medlemmer (som altså stadig må formodes at lede efter kærligheden) var blandt de villigste til at udveksle telefonnumre meget tidligt i forløbet.

Mænd ivrigere efter at give deres nummer

Måske er det ingen overraskelse, men mænd var klart hurtigere end kvinder til at udveksle telefonnumre på et tidligt stadie af et online forhold. I undersøgelsen svarede 67.5% af mændene, at de gav deres telefonnummer efter ca. to-tre beskeder, eventuelt mindre. Dette står i modsætning til kvinderne, hvoraf størstedelen sagde, de ønskede at vente betydeligt længere.

De yngste er hurtigst til at udveksle telefonnumre

Undersøgelsen viste også, at de yngre generelt er mere villige til at give deres nummer til andre. Af dem på 35 år eller derunder indikerede ca. 60%, at de ville give deres nummer til partneren efter to-tre beskeder, eventuelt mindre.

Interessant nok var gruppen over 56 år mere villige til at udveksle numre (~59%) end den mellemliggende gruppe på 36-55 år, som viste sig at være de mest forsigtige (~51.5%).

Dating tip: Vær ikke for ivrig!

Som sagt er over-ivrighed efter at udveksle telefonnumre ikke nødvendigvis vejen frem, hvis du vil have en partner. Ifølge undersøgelsen er de, som har været længst på be2 dating, også tit de utålmodigste efter at bytte numre. Over 40% af dem, der havde været på be2 mere end et år, sagde de var villige til at udveksle private numre efter blot en-to beskeder. Til sammenligning var dette kun tilfældet for 26% af dem, som havde været medlemmer mindre end et år, og 20% af dem, der havde været på be2 mindre end 3 måneder.

Hvornår bør man mødes? Sikkerhed online

be2 råder medlemmerne til at være forsigtige og først lære hinanden at kende inde på be2-forummet, før de udveksler personlige oplysninger. be2 overvåger aktivitet på sitet og blokerer brugere, der udviser mistænkelig adfærd. Skulle man alligevel støde ind i sådanne profiler, kan man altid anmelde dem og naturligvis vælge ikke at besvare mails fra dem.

*Undersøgelsen bygger på svar fra 2.218 medlemmer i Storbritannien i perioden april 2009-juli 2010

Flere artikler af Nina

Tags:, , , , ,

Email denne artikel Email denne artikel Print denne artikel Print denne artikel